Tankerne bag Bo på krisecenter

Børn på krisecenter

Nationale undersøgelser viser, at omkring 118.000 kvinder i Danmark hvert år udsættes for vold i en nær relation. Heraf udsættes cirka 38.000 kvinder årligt for fysisk vold, mens omkring 70.000 kvinder oplever psykisk vold.

Når kvinder lever med vold, påvirker det også deres børn. Hvert år følger omkring 2.600 børn deres mor på krisecenter, og langt de fleste har selv oplevet eller været vidne til vold. At vokse op i et hjem præget af vold kan have alvorlige konsekvenser for børns trivsel og udvikling. Børnene kan opleve utryghed, frygt og leve i en tilstand af konstant alarmberedskab, og de har øget risiko for blandt andet traumer, skolefravær, psykiske vanskeligheder og udfordringer i relationer senere i livet.

Når børn flytter ind på krisecenter sammen med deres mor, står de midt i en kaotisk og utryg livssituation.
Deres hverdag er blevet revet væk – og de savner ofte deres hjem, venner, legetøj, kæledyr og nogle gange også deres far. Mange har selv været udsat for vold eller har oplevet, at deres mor blev det.

Vi skal hjælpe børnene

De svære oplevelser sætter spor i børnenes nervesystem. Det kan føre til stress, stærke følelser og reaktioner, som børnene har svært ved at forstå og håndtere alene.

Det stiller os over for to centrale spørgsmål:

Da vi på Esbjerg Krisecenter stillede os selv de spørgsmål, fandtes der ikke noget dansk dialogværktøj målrettet børn på kvindekrisecentre. Det ville vi ændre.

Overskrift her

Med afsæt i FACE:ITs univers med Bo og Bodil er udviklingen af Bo på krisecenter – det første danske dialogværktøj af sin salgs – sket i tæt samspil mellem krisecentrets børnefaglige pædagog Heidi Juhl, kollegaer på Esbjerg Krisecenter og FACE:IT – med særligt fokus på børn, der lever med vold.

Men alt dette kunne ikke lade sig gøre uden støtte fra Ole Kirks Fond.